Send os en besked, så vender vi tilbage

BOOK EN TID HER

Du kan kontakte os på følgende:

Blidahlund 4 st.th, 2900 Hellerup

aastroem.neuro@gmail.com

234 133 214 

FAQ

Hvor lang tid tager en behandling?

Behandlingen foregår ambulant i ca. 30 minutter pr. session over typisk seks sessioner. Patienten er vågen under hele forløbet, og stimulationen planlægges med udgangspunkt i individuelle billeddata fra MRI!

Hvad sker der i hjernen?

Impulserne stimulerer mekaniske effekter i væv (mekanotransduktion), der kan:

  • Fremme udtryk af vækstfaktorer (f.eks. VEGF)
  • Forbedre blodcirkulationen
  • Bidrage til dannelse af nye blodkar
  • Understøtte neuronal funktion og mulige regenerative processer 

Hvad er Transcranial Pulse Stimulation (TPS)?

Vi anvender en CE-godkendt, ikke-invasiv teknologi kaldet Transcranial Pulse Stimulation (TPS), hvor akustiske pulser målrettet stimulerer hjerneområder via et specialiseret medicinsk apparat. 

Har vi en indledende samtale før behandling?

Før et eventuelt behandlingsforløb med TPS tilbydes, gennemføres der altid en indledende samtale. Samtalen har til formål at skabe tryghed, klarhed og realistiske forventninger for både patient og pårørende. 

Samtalen kan gennemføres med patienten alene, med pårørende eller med pårørende på vegne af patienten, afhængigt af situationen. 

Formålet med samtalen er at gennemgå patientens aktuelle situation, vurdere om TPS-behandling kan være relevant, og sikre at alle involverede har en tydelig forståelse af, hvad behandlingen kan og ikke kan. 

Forventningsafstemning 

Den indledende samtale er ikke en demensudredning og erstatter ikke udredning eller behandling foretaget i hospitalsregi eller hos egen læge. 

Ved samtalen gennemgås blandt andet den kendte demensdiagnose og sygdomsstadie, tidligere udredning og behandling, aktuelle symptomer og funktionsniveau samt patientens generelle helbredstilstand. Der er også fokus på de pårørendes oplevelse, bekymringer og spørgsmål. 

Der afsættes god tid til samtalen, og der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Samtalen foregår i et roligt tempo og tilpasses den enkelte situation. 

Demensklinikken Danmark åbner snart


Vi tilbyder behandling af demens med Transkraniel Pulsstimulation.

Mere information følger snarest.